Gå til hovedindholdet
MENU
Aula_close Layer 1

Nye forældre

Når jeres barn har fået plads i Børnebyen ved Glyptoteket, bliver I kontaktet af personalet på stuen og inviteret til en samtale inden opstart. Her lærer vi hinanden lidt bedre at kende, I kan fortælle om jeres barn, og vi taler om, hvordan den første tid skal foregå.

Indkøringen tilrettelægger vi med blik for jeres barn og jeres behov. Vi anbefaler som udgangspunkt, at I sætter en uge af til den første tid, så der er ro til at lære de nye voksne, børn og omgivelser at kende.

Undervejs taler vi sammen om, hvordan det går, og tilpasser indkøringen efter jeres barn. Når jeres barn har været en del af Børnebyen ved Glyptoteket i cirka tre måneder, inviterer vi jer til en samtale, hvor vi sammen følger op på den første tid og taler om, hvordan jeres barn er faldet til. Det vigtigste er, at vi sammen skaber en god begyndelse på den nye hverdag.